Oversigt over alle billeder i albummet
Fredag d. 20 juni kl. 15:30, stimlede hundredvis af mennesker sammen, på kajen i Aalborg, for at følge årets dyst mellem Aalborg Universitet og University College Nordjylland.
Aalborg Regatta har de sidste par år skiftet karakter fra at være en kaproning imellem roklubber i Danmark, til at være en byfest, hvor dysten mellem de to store uddannelses institutioner AAU og UCN, er startskuddet på festlighederne.
I år var det hele tre løb. Først dystede kvinde otterne mod hinanden. UCN kvinderne vandt denne dyst, men ikke uden dramatik. Efter første start, flettede de to ottere åre og der måtte en om start til. I om starten fik AAU båden en meget dårlig start, der gav så mange problemer med styringen at de to hold byttede bane. Denne manøvre var ikke uden omkostninger for AAU båden, der kom flere længer bagefter. På trods af en stor indsats fra AAU båden, der halede inde på UCN båden, var der aldrig tvivl om udfaldet.
Efter endt sejers ceremoni med overrækkelse af pokal og medaljer, var den herrernes tur.
Herrer løbet blev skudt i gang uden dramatik. Her stak AAU drengen af med det samme og distancerede UCN drengene, der med flot roning forsøgte at hale ind på AAU drengene igen, heller ikke her var der nogen tvivl om udfaldet. AAU vandt løbet for herrerne.
Sidste løb var lidt uden for program. Her havde AAU drengene, der vandt dysten sidste år, på forhånd udfordret vinderne af dette års herrer otter løb, samt reserverne (ja, der var nok til en otter mere). Straks efter medaljeoverrækkelserne, roede AAU drengene til start igen for at tage udfordringen op. Man må sige at de havde fået varmet ordentligt op i det første løb, for endnu engang rendte dette års AAU drengene med sejren, men ikke uden kamp. Der var spænding til det sidste, men 2014-AAU-drengen løb med sejren.